LIVE: FCM-flop drager videre Foto: Daniel Stentz/ FC Midtjylland

LIVE: FCM-flop drager videre

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Jan Kuchta i aktion for FC Midtjylland.
Foto: Daniel Stentz/ FC Midtjylland

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Hollandsk forsvarsprofil forlænger med Spurs

Tottenham bekræfter mandag aften, at den hollandske centerback Micky van de Ven har skrevet under på en ny kontrakt. 

London-klubben fortæller ikke, hvor lang tid den nye kontrakt løber, men blot at aftalen med den 25-årige stopper er forlænget. 

Hollænderen udtrykker stor glæde i forbindelse med den nye kontrakt. 

-Det er et særligt øjeblik for mig, at underskrive en ny aftale, og det er et stort øjeblik for min familie, udtaler Micky van de Ven til klubbens egen hjemmeside. 

Forsvars-profilen er faldet godt til Tottenham, hvor han har fået sit gennembrud og bidt sig fast som en del af den faste stamme.

– Jeg har altid elsket Spurs, lige fra den første dag jeg trådte ind her. Jeg elsker klubben og fansene, og jeg har udviklet mig rigtig godt her, tilføjer den hollandske midtstopper.

Den hollandske landsholdsspiller kom til Spurs i 2023 fra Wolfsburg, hvor han i 96 optrædener har scoret 10 mål. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer