LIVE: Bud – Konkurrence om Superliga-profil
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Ny Superliga-profil var eftertragtet
Der var bud fra flere ligaer, da den hurtige finne Topi Keskinen skulle videre fra Aberdeen.
Han endte i OB, og det er han glad for nu.
– Jeg nød min tid i Skotland, men jeg ville gerne til en liga, hvor vi spiller lidt mere fodbold, og bruge det til at udvikle mig som spiller. Da jeg hørte om interessen fra OB, gik det hele ret hurtigt, siger Topi Keskinen til TV 2 Sport.
Før afskeden med Aberdeen gik der rygter om et tilbud fra Debrecen i Ungarn, som FC København i disse uger dyster med i Conference League.
Keskinen tiltrak sig også interesse fra andre ligaer men endte altså i OB, der kun i få andre tilfælde ifølge Campos oplysninger har betalt en transfersum i det leje, man betalte til Aberdeen for den finske landsholdsspiller.
OB får god brug af profilerne og størstedelen af truppen i sæsonen.
Man møder mandag Silkeborg IF, hvilket bliver uden Jona Niemiec, der yderst uheldigt kom meget alvorligt til skade til træning i fredags og ser ud til at gå glip af resten af Superliga-sæsonen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham













