LIVE: Dansk holdkammerat storroser FCK’s drømmespiller
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

FCK vil sprænge banken for ham: Han vinder simpelthen alt
FC København har angiveligt set sig lune på Viking FK’s Henrik Falchener.
Ifølge Tipsbladet er FC København klar til at hente den norske forsvarsspiller for et beløb, der kan gøre ham til Superligaens dyreste indkøb nogensinde.
En handel er ikke på plads endnu, men Falcheners danske holdkammerat Peter Buch Christiansen kan sagtens forstå, hvis andre klubber finder Viking-profilen interessant.
– Han [Henrik Falchener] har en enorm fysik og er virkelig stærk i duellerne. Han vinder simpelthen alt, og så er han virkelig farlig på offensive standarder oveni. Det er en rigtig dygtig fodboldspiller. Jeg tror, han står på mange klubbers lister rundt omkring, siger Peter Buch Christiansen til Tipsbladet.
Henrik Falchener, der var med Norge til VM denne sommer, har kontrakt med de forsvarende norske mestre frem til udgangen af 2029.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC København












