LIVE: Randers sender midtbanespiller ‘hjem’ til Sverige
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Randers sender midtbanespiller 'hjem' til Sverige
Det er ikke blevet til den succes i Randers FC, som parterne havde håbet tilbage i januar 2024.
Derfor udlejer Randers FC nu den23-årige svensk-syrer, Noah Shamoun, til Kalmar FF, hvorfra han også kom til for godt to år siden, og samtidig har Småland-klubben sikret sig en købsoption i aftalen.
– Noah har fortsat brug for kontinuerlig spilletid, og derfor giver det god mening, at han fortsætter i Allsvenskan. Kalmar FF er en klub, han kender rigtig godt, og vi tror på, at det er det rigtige sted for ham at fortsætte sin udvikling. Samtidig giver aftalen Kalmar FF mulighed for at gøre skiftet permanent ved årets udgang, siger fodbolddirektør i Randers FC Søren Pedersen.
Noah Shamoun står noteret for i alt 16 kampe i den lyseblå Randers FC-trikot. Han blev sidste sommer udlejet til svenske IFK Värnamo, og selvom det dengang blev til en nedrykning fra Allsvenskan, vendte han i marts retur til klubben på en ny, halvårig lejeaftale.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Randers FC












