LIVE: FCK afviser tilbud
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Bekræfter forhandlinger: SL-klub tæt på salg af stortalent
Ousseynou Fall Secks tid i Superligaen lakker efter alt at dømme mod enden.
Det 19-årige senegalesiske talent kom sidste sommer til Randers FC, men i weekenden kom det frem, at kronjyderne allerede var tæt på at skippe den unge midtbanespiller videre.
På rygtebasis er der tale om Swansea City som Fall Secks næste destination, og Randers’ cheftræner, Rasmus Bertelsen, bekræfter efter søndagens kamp mod FC Nordsjælland, at han er tæt på at blive solgt.
– Ja, det tror jeg (at Randers er tæt på et salg, red.) siger Bertelsen til Bold.dk.
Cheftræneren fremhæver over for mediet, at Randers har modtaget et bud, der må betragtes som ‘et flot beløb.
– Vi drømte om, at han skulle forløses på vores adresse, men sådan er det også, når der kommer nogen og banker på med et flot beløb og en god plan for en ung mand. Så kan det også nogle gange ske, at vi må sælge dem, før de er slået igennem, siger han.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
Randers FC












