LIVE: Kan snuppe dansk landsholdsspiller foran FCK
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kan snuppe dansk landsholdsspiller foran FCK
Rygter svirrer fortsat om Jens Stage og midtbanespillerens fremtid eller mangel på samme i Werder Bremen.
Midtbanespilleren har i flere måneder været sat i forbindelse med et klubskifte, og Bold nævnte for nylig FC København som en potentiel aftager, såfremt en aftale kunne skrues sammen.
Om det så er muligt er uvist, for ifølge lokale medier i Bremen har Werder tænkt sig at tage sig godt betalt for den pålidelige og velansete nøglespiller.
Panathinaikos nævnes sammen med Hoffenheim som mulige destinationer, mens Werder overvejer Bolognas svenske landsholdsspiller Mattias Svanberg i tilfælde af, nogen ender med at byde nok til, at man vil sælge.
Jens Stage er pt sammen med resten af Werder-truppen i Zillertal i de østrigske alper, hvor Werder-fans tirsdag havde taget humoren med og råbte ‘Keiner will nach Hoffenheim’ [ingen gider til Hoffenheim] med adresse til Jens Stage.
Jens Stage er 29 år og har spillet for Werder Bremen, siden han skiftede fra FCK i 2022.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Bologna
FC København
Hoffenheim
Werder Bremen












