LIVE: Storklub overvejer Højbjerg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LIVE: Storklub overvejer Højbjerg

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Lokker med kæmpeløn: Superliga-stjerne sigter efter topliga

Det buldrer og brager igen omkring en af Superligaens store unge navne.

Efter Trabzonspor oven på fem års jagt lykkedes med at købe Aral Simsir, forsøger den tyrkiske topklub sig igen i Superligaen.

Ifølge Fanatik presser klubben godt og grundigt på at få en kontrakt og en transferaftale på plads med FC Midtjyllands Darío Osorio. 

Et af midlerne er at lokke med en topløn og et tyrkisk skattetryk, der selv med forskerordningen er langt under, hvad udenlandske fodboldspillere møder i Danmark.

Gianluca Prestianni fra Benfica, der var hovedperson og fik karantæne i den yderst kontroversielle racismesag med Vinícius Júnior i Real Madrid, er også i kikkerten i den tyrkiske klub, men man presser på både overfor FC Midtjylland og Osorio og dennes bagland for at få en ny kæmpetransfer igennem i Superligaen.

Ifølge Campos oplysninger er der dog ikke meget, der tyder på, at hverken FC Midtjylland eller Darío Osorio er med på den, da målet for den 22-årige chilener har været at komme til en Top 5-liga, noget der kan være muligt for landsholdsspilleren, FCM kræver 20 millioner euro for.

En række klubber har rettet henvendelse til FC Midtjylland, ofte via tredje parter, for at høre mere om Osorio og en eventuel handel, uden der dog er nogen, der har budt eller været i nærheden af at nikke ja til FCM’s priskrav.

Om en transfer sker ligner et spørgsmål, der afklares i august, og muligvis sent i måneden, når FCM har overblik over den europæiske skæbne, hvor man i næste uge lægger ud med en Europa League-kvalifikationskamp mod Besiktas.

Mest læste

Notifications

Notifikationer