LIVE: Afviser panik og alarm i AGF: Kan afløse profiler
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

VM-spiller til Superligaen for 10 millioner
Der bliver gjort en god handel i Superligaen onsdag.
Her udløber lejeaftalen på Ibrahim Adel i FC Nordsjælland, den egyptiske VM-spiller, FCN har lejet af Al-Jazira i De Forenede Arabiske Emirater.
Adel er lige nu med Egypten til VM, og ifølge Campos oplysninger får FC Nordsjælland den offensive midtbanespiller til en fornuftig pris på 10 millioner kroner.
FCN fik transferen forhandet på plads med Al-Jazira i maj, og formelt går den igennem onsdag, når lejeaftalen udløber.
Adel kom på banen i Egyptens kamp mod Belgien.
Egypten har også den tidligere Superliga-spiller Emam Ashour med til slutrunden i Nordamerika, hvor det stærke nordafrikanske landshold på fredag er favorit i 1/16-finalen mod Australien.
FCN sikrede sig i sidste uge en permanent aftale med Alexander Lind, der var lejet i Pisa i 2025/26-sæsonen men nu er skiftet på en permanent aftale.

Danmark
FC Nordsjælland












