LIVE: Stor dag – Barca og Real jagter United-teenager
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er som altid fart på transfermarkedet verdenen over.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Stor dag: Real og Barca jagter United-teenager
I dag kan vise sig at være en stor dag for FC Barcelona eller Real Madrid og en af de mest attraktive teenagere i europæisk fodbold.
For Manchester Uniteds JJ Gabriel fylder 16 år i dag, og da han har et irsk pas og dermed er EU-borger, bliver det nu lettere for eksempel at flytte til Spanien.
Manchester United forsøger ifølge Daily Mail fortsat at overbevise JJ Gabriel om at blive i klubben, og han var på holdbilledet i Manchester United, som klubben offentliggjorde mandag.
Premier League-klubben har indtil nu ikke været i stand til at overbevise den unge mand og hans familie om at skrive kontrakt, og offensivspilleren kan fra i dag få hjælp af en agent, hvor aldersgrænsen er 16 år.
Gabriel var som barn i Chelsea, Arsenal og West Ham og har været Manchester United-spiller, siden han var 11 år gammel.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur
Manchester United
FC Barcelona
Real Madrid











