LIVE: Intet Brøndby-comeback – vender hjem til Sverige Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LIVE: Intet Brøndby-comeback – vender hjem til Sverige

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Arsenal-darling jubler over Viborg-handel: En interessant profil

Viborg kunne mandag aften løfte sløret for endnu et salg til den franske Ligue 1.

Srdjan Kuzmic følger nemlig Thomas Jørgensen trop og har fuldendt et skifte til franske Lorient. En handel, som menes at sikre Viborg op mod 22,5 millioner kroner.

I franske Lorient er der, ligesom der nok er i Viborg, stor glæde over handlen. Her er den tidligere Arsenal-stjerne Laurent Koscielny sportsdirektør, og han ser Kuzmic som en meget lovende signing.

– Srdjan er en spiller, vi har fulgt i flere måneder. Han har en meget interessant profil, med evnen til at spille på begge fløje og reel plads til forbedring. Hans erfaring i Danmark har givet ham mulighed for at opnå modenhed og stabilitet. Vi er overbeviste om, at han hurtigt kan integrere sig i vores projekt, siger den tidligere franske landsholdsstjerne til klubbens hjemmeside.

Den 22-årige nu forhenværende Viborg-back kom til klubben i 2023 og nåede 86 kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer