LIVE: Viborg nærmer sig tidligere Superligaspiller
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Viborg nærmer sig tidligere Superligaspiller
Efter et enkelt år hjemme i Sverige, trækker Danmark igen i den unge svenske midtbanespiller.
22-årige Lukas Björklund tilbragte fra sommeren 2022 til sommeren 2025 tre sæsoner i Sønderjyske, men nu er det Viborg FF, der ifølge svenske Expressen har snøren ude efter den nuværende Brommapojkarna-spiller.
Lukas Björklund har i denne sæson scoret tre mål i sine 17 Allsvenskan-kampe, og nu har Mads Agesen og Viborg FF altså udset ham som Thomas Jørgensens direkte erstatning på den centrale midtbane.
Lukas Björklund spillede ungdomsfodbold i Malmö FF, inden han i 2020 tog turen til selveste AC Milans akademi. Fra Milano gik turen i sommeren 2022 hjem til Skandinavien og Sønderjyske, hvor det blev til i alt 65 kampe – herunder i alt 35 i Superligaen.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
Sønderjyske
Viborg FF












