Medie: Jakob Poulsen på blokken i Bundesliga-klub
Jakob Poulsens mesterskabssæson med AGF er ikke gået ubemærket hen.

I 40 år har drømmen ventet i Aarhus. Nu har Jakob Poulsen gjort den til virkelighed for AGF.
AGF er danske mestre for første gang siden 1986, og det sensationelle mesterskab har angiveligt fået Jakob Poulsen på radaren hos en udenlandsk klub.
Det tyske lokalmedie Der Westen beretter, at AGF-mestertræneren er på blokken i Bundesliga-klub.
Ifølge mediet er det Borussia Mönchengladbach, der har øje på Jakob Poulsen.

Gladbach blev nummer 12 i den netop afsluttede sæson i Tyskland, og det har angiveligt fået klubben til at pønse på at udskifte cheftræner Eugen Polanski.
Jakob Poulsen skulle være på Gladbachs liste, men der er hård konkurrence om jobbet.
Southamptons tyske manager, Tonda Eckert, skulle angiveligt være en af spidskandidaterne, hvis Polanski får en fyreseddel.
Ifølge Der Westen søger Bundesliga-klubben en træner, der både kan udvikle talenter og samtidig levere 'attraktiv' fodbold.
Polanski har været træner for Gladbach siden sidste sommer og er på kontrakt i klubben frem til 2028.

AGF
Borussia Mönchengladbach
Jakob Poulsen












