Brøndby-exit undervejs? – Klubben ved, hvad jeg vil
Michael Gregoritsch håber på snart at få afklaring i sin klubsituation.

Michael Gregoritsch er fortsat ejet af Brøndby IF, men meget peger i retning af, at samarbejdet snart er slut.
Den østrigske landsholdsangriber er aktuelt udlejet til tyske Augsburg, og meldinger fra Tyskland går på, at det ophold inden længe bliver gjort permanent.
Foreløbigt er der dog ikke noget officielt på plads, men Gregoritsch håber, at der snart kommer klarhed over hans fremtid, fortæller han til Kicker.
- Jeg vil gerne have afklaring inden VM.
- Jeg har følt mig rigtig godt tilpas det sidste halve år. Jeg synes, klubben har gennemgået en enorm udvikling. Holdet er en fantastisk gruppe: gode karakterer og gode spillere.
- Klubben ved, hvad jeg gerne vil , og jeg ved, hvad klubben gerne vil. Det bør ikke tage så lang tid. Vi finder ud af det, når det er tid til det, siger den udlejede Brøndby-spids til Kicker.

Gregoritsch nåede bare 14 kampe i Brøndby, hvor han bidrog med tre mål og én assist.
På leje i Augsburg har han spillet 17 kampe med seks mål og tre oplæg til følge.
Tidligere Brøndby-stjerne skal til VM, og det sender et stort millionbeløb til Vestegnen:

Brøndby IF
FC Augsburg












