Eriksen bekræfter: Vil gerne tilbage til tidligere klub
Christian Eriksen kan godt se sig selv vende tilbage til Ajax.

Det går mildest talt skidt hos Christian Eriksens arbejdsgiver Wolfsburg.
Klubben ligger tredjesidst i Bundesligaen, hvilket er den plads, der i slutningen af sæsonen udløser en playoff-kamp mod nummer tre fra 2. Bundesligaen.
Man har dog det samme antal point som St. Pauli, der i øjeblikket ligger til direkte nedrykning.
Rykker klubben ud af Bundesligaen, vil det være første gang siden 1996/1997-sæsonen, at man ikke er en del af den bedste række i Tyskland.
Derfor kan man nok godt forvente en massiv udskiftning i truppen, hvis det skulle blive til virkelighed.
34-årige Christian Eriksen vil være en dyr herre at have rendende rundt i 2. Bundesligaen, hvorfor det vil give god mening, hvis han skulle finde en ny klub.
Den klub kunne være hans tidligere arbejdsgiver Ajax. Torsdag deltog Eriksen i et event for supporterforeningen Ajax Life, hvor han blev spurgt, om han kunne have en fremtid i den hollandske storklub.
– Ja, helt klart, svarede Christian Eriksen ifølge Tipsbladet.
Tipsbladet skriver også, at svaret blev mødt med jubel i lokalet fra Ajax-tilhængerne.

En anden dansker kan være på vej til en kæmpe adresse.

Ajax
Christian Eriksen
Wolfsburg












