FCK-handel meldes tæt på færdig
Nathan Trott er ifølge medie tæt på et permanent skifte til Cardiff City.

Nathan Trott meldes fortid i FC København.
Målmanden er i denne sæson udlejet til walisiske Cardiff City, og her har han imponeret.
Cardiff, med FCK-lejesvenden som sidste skanse, er rykket op i Championship, og ifølge mediet Sportsboom følger den 27-årige keeper med klubben op i Englands næstbedste række.
Torsdag skriver mediet, at Cardiff er tæt på at færdiggøre købet af Trott.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Målmanden, der har spillet 30 kampe i alt i FCK-trøjen, har angiveligt en købsoption på 1,5 millioner pund i sin lejeaftale, og forhandlingerne om at få den udløst er nu på et 'fremskredent stadie', lyder det.
Mediet skriver, at der er flere Championship-hold, der har vist interesse i den udlejede FCK-spiller.
Trott har holdt buret rent i 16 ud af 41 kampe i sæsonen.
Målvogteren kom til FCK fra Vejle Boldklub i 2024. Han slog dog aldrig igennem i den danske hovedstad.

FC København











