PL afviser City: Flere klubber imod ‘unfair’ kampflytning Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

PL afviser City: Flere klubber imod ‘unfair’ kampflytning

Manchester Citys eget løsningsforslag er ikke blevet velmødt.

Arsenals Gabriel i clich med Manchester Citys Rodri
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester City har igen en double i sigte med udsigt til både en FA Cup-finale og en slutspurt i Premier League.

Det bliver dog et hårdt program, der venter i midt og slutningen af maj for Pep Guardiolas tropper, hvor vicemestrene skal spille tre afgørende kampe på syv dage.

Den 13. maj gæster Crystal Palace Etihad i en udskudt Premier League-kamp, inden FA Cup-finalen afvikles på Wembley den 16. maj. Den 19. maj gælder det så en udekamp mod Bournemouth i næstsidste runde af Premier League.

Ifølge flere medier har Manchester City foreslået at bytte hjemmekampen mod Palace med udekampen mod Bournemouth, hvilket ville give City to hjemmekampe til sidst i Premier League-sæsonen - noget mindst tre Premier League-klubber ifølge Talksport har opponeret imod.

Ifølge Business Upturn har Premier League afvist Manchester Citys forslag med henvisning til logistiske udfordringer i forhold til modstandernes egne forpligtelser samt den overordnede planlægning af kampene.

Arsenals Gabriel i clich med Manchester Citys Rodri
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sikkert er det, at Manchester City slutter Premier League-sæsonen af med en hjemmekamp mod Aston Villa søndag den 24. maj klokken 17:00.

Samtidig gæster Arsenal Crystal Palace på udebane i det, der meget vel kan blive den afgørende sidste runde.

Mest læste

Notifications

Notifikationer