Jubler over tilbagevendt Billing: Superligaens bedste Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Jubler over tilbagevendt Billing: Superligaens bedste

Victor Bak og Mike Tullberg er svært begejstrede for at have Philip Billing til rådighed igen.

Philip Billing slår ud med armene.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For to uger siden var meldingen fra FC Midtjylland, at Philip Billing måske havde spillet sin sidste kamp i denne sæson.

I midtugen fik han så en halv time i sejren over Sønderjyske, mens han søndag aften startede inde mod AGF.

Og at den landsholdsaktuelle midtbanespiller er tilbage igen, er noget der kan mærkes i FCM.

Det slår Victor Bak fast over for Campo og øvrige fremmødte medier på Ceres Park Vejlby søndag.

- Jeg synes personligt, at han er Superligaens bedste spiller. Så jeg synes, at det er rigtig dejligt at have ham tilbage. Han giver noget ro og rutine inde på midten.

- Han har masser af rutine, og det hjælper bare hele holdet, når der kommer en spiller ind, der har spillet Premier League og har så meget klasse, siger Victor Bak.

Philip Billing slår ud med armene.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han får medhold af cheftræner Mike Tullberg, der i samme ombæring roser Kevin Mbabu.

- Jeg synes, at både Philip og Kevin giver os lidt mere balance i holdet. Det er rart, at de kan spille igennem, selvom det er lidt overraskende, at Philip klarer den. Men det giver vores hold en lidt anden balance.

- I de få træningspas, hvor han har været med, har han set fit ud. Han er en voksen mand og har spillet mange år i udlandet, så når Philip siger, at han er klar, så er han klar - og så får han lov at spille, lyder det.

Søndagens kamp endte 0-0, og FC Midtjylland og fastholder dermed førstepladsen i Superligaen på en bedre målscore end AGF med tre runder igen.

Foruden de sidste tre runder af mesterskabet mangler FCM også at spille pokalfinalen mod FC København den 14. maj i Parken.

AGF og FCM har fortjent bedre end den slags svineri!

Mest læste

Notifications

Notifikationer