Stage-rekord giver Werder vigtigt point
Jens Stage tangerede sin egen rekord søndag.

For tiende gang i sæsonen, kom Jens Stage søndag på tavlen for Werder Bremen i Bundesligaen.
Selvom danskerscoringen ikke var nok til at give nordtyskerne en sejr på udebanen i Stuttgart, så kastede den et særdeles brugbart 1-1-resultat og ét point af sig.
Det ene point betyder nemlig, at Werder Bremen går forbi både HSV, FC Köln og Union Berlin i den tætte bundstrid i Bundesligaen.
Se danskerscoringen nederst i artiklen.
Jens Stages scoring efter 18 minutters spil kom efter en cutback-aflevering fra japanske Yukinari Sugawara.

Werder Bremen har nu seks point ned til St. Pauli på den playoffgivende 16. plads, mens der er ét point yderligere ned til Wolfsburg på den første nedrykningspladsen.
Der resterer tre kampe for alle Bundesligaens bundhold.
Med dagens scoring når Jens Stage op på i alt 10 scoringer i Bundesligaen i denne sæson. Det er en tangering af danskerens rekord fra sidste sæson, hvor han ligeledes scorede 10 mål. Både i denne og i sidste sæson er det nok til at gøre ham til klubtopscorer.
Jens Stage gør det til 0-1 for Werder Bremen:
Werder Bremen
VfB Stuttgart












