Åbner op om svær tid: Nu vil de nok presse mig ud Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Åbner op om svær tid: Nu vil de nok presse mig ud

Simen Nordli fik en svær start på sin tid som Randers-spiller, hvor han troede, at han ville blive presset ud af klubben.

Simen Bolkan Nordli spiller for Randers FC mod AGF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sidste sommer blev Simen Nordli solgt fra Randers FC til Rosenborg, efter at normanden sæsonen forinden havde brændt den danske Superliga af.

Her blev han både topscorer og den spiller, der lagde op til flest mål, hvilket naturligvis kastede en fortjent pris som årets spiller i Superligaen af sig.

Men det kunne have endt helt anderledes for Simen Nordli i Randers, som fortæller til TV2 Norge, at han på et tidspunkt troede, klubben ville presse ham ud.

Den norske kantspiller fik en svært start på livet i Danmark, fortæller han, hvor han peger på, at han røg ud af holdet i sin spæde Randers-karriere efter en skuffende start på sæsonen.

- Vi startede frygtelig dårligt. Jeg var en af dem, der røg ud af holdet og fik besked på, at jeg havde brug for lidt tid på sidelinjen. Det var en ret hård besked at få dengang, siger han til TV2 Norge.

Samtidigt var nordmanden lige blevet far, og som forsøgeren i familien, var det ikke nemt at få beskeden om, at han skulle se til fra sidelinjen i en periode.

- Det var en speciel tid. Vi er alle afhængige af det, jeg laver. Da det begyndte at gå frygteligt dårligt, var det en vanskelig balancegang. Det var en hård periode.

Simen Bolkan Nordli spiller for Randers FC mod AGF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nedturen kulminerede i en pokalkamp, hvor nordmanden atter var henvist til bænken på trods af, at hele holdet blev skiftet op til kampen.

- Nu vil de nok presse mig ud her. Nu begynder det at se sort ud, lyder det fra Simen Nordli.

Gennembruddet kom dog endelig i Randers, og efter en flot sæson var der endda bud efter Simen Nordli i sommeren 2024, som Randers altså valgte at afslå.

Og det var nok en meget god ide, for sæsonen efter var angriberen brandvarm. Så varm, at det altså endte med at kaste prisen som årets spiller af sig, efter at kantspilleren var blevet både topscorer og -assistmager og tilmed var den spiller i Superligaen, som havde kreeret flest chancer.

En dejlig belønning, lyder det fra Nordmanden.

- Det var en ekstremt fed pris at få, siger han til TV2 Norge.

Simen Nordli byttede i sommeren 2025 Randers ud med den norske traditionsklub Rosenborg, som han har repræsenteret siden.

I sin første sæson scorede han to mål og lavede to oplæg i 12 kampe for Rosenborg.

Mest læste

Notifications

Notifikationer