Eriksen har ingen nedrykningsklausul: Fokus på noget andet Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Eriksen har ingen nedrykningsklausul: Fokus på noget andet

Christian Eriksen og Wolfsburg er fortsat i overhængende nedrykningsfare.

Christian Eriksen med armene ud til siden i Wolfsburg-trikot.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Wolfsburgs forløsende sejr over Union Berlin i weekenden har givet Die Wölfe et godt rygstød.

Traditionsklubben ligger dog fortsat under nedrykningsstregen i Bundesligaen, hvor der resterer fire kampe.

Nedrykningen kan ende med at blive afgjort i sidste spillerunde, hvor Wolfsburg møder nedrykningskonkurrenterne fra St. Pauli, og dermed er der også en hel del spillere, hvis fremtid afhænger af de kommende kampe.

Det gælder blandt andet danske Christian Eriksen, der overfor Viaplay afslører, at han ikke har en klausul, der giver ham mulighed for at forlade Wolfsburg i tilfælde af en nedrykning.

Eriksen afviser kategorisk landsholdsstop: EM 2028 er målet

- Jeg spiller i Wolfsburg, og jeg vil stadig have kontrakt i Wolfsburg. Det fokus kommer jeg til at have, indtil sæsonen er slut. Så ser vi, hvordan vi står. Så har man en samtale med klubben om, hvilken vej vi skal, siger Christian Eriksen.

Christian Eriksen med armene ud til siden i Wolfsburg-trikot.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

For nuværende er det vanskeligt at forestille sig, at Wolfsburg klarer frisag uden som minimum at skulle igennem nedryknings-playoffen mod nummer tre fra 2. Bundesligaen, men lige nu forsøger den dansker 10'er ikke at kigge for langt frem.

- Jeg har skubbet det lidt til side. Man ved ikke rigtigt, hvor vi står. Lige nu har vi meget fokus på de fire kampe, og så må klubben og jeg tager en beslutning, når sæsonen er slut.

- Lige nu har jeg ikke noget fokus på, om det er det ene eller det andet (Bundesligaen eller 2. Bundesligaen, red.), det handler om, at vi skal overleve, lyder det fra Eriksen.

Wolfsburg har syv point op til Werder Bremen over nedrykningsstregen og to point op til St. Pauli, der sidder på den playoffgivende 16. plads. De to mødes på Millerntor i Hamborg i sidste spillerunde den 16. maj.

Wolfsburg henter Eriksen-konkurrent hjem

Mest læste

Notifications

Notifikationer