Viborg kan gøre rent bord mod Brøndby: De kommer med selvtillid Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Viborg kan gøre rent bord mod Brøndby: De kommer med selvtillid

Viborg FF har mulighed for at slå Brøndby for fjerde gang i denne sæson, men Nickolai Lund forventer ikke en nem opgave.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Bliver det alle gode gange fire for Viborg?

Kløverklubben kan med en sejr i aften over Brøndby vinde for fjerde gang over vestegnsklubben i denne sæson, men cheftræner Nickolai Lund forventer bestemt ikke, at det bliver nemt.

Særligt ikke fordi Brøndby kommer med selvtilliden i top efter en 6-0-sejr over Sønderjyske i seneste spillerunde i Superligaen.

- De kommer med enormt stor selvtillid efter seneste kamp, og det ændrer måske også lidt deres tilgang til kampen, så det skal vi også være klar på.

- Vi har kigget lidt på deres ændringer, så det håber vi på, at vi har løsningerne på. Vi skal være afklarede og samtidig modne og tålmodige, og kan vi lykkes med det, så tror vi på, at vi har gode muligheder for et godt resultat igen, siger Nickolai Lund til klubbens hjemmeside.

De tidligere opgør mod Brøndby bliver ifølge cheftræneren svære at trække på, da opgaverne har været noget anderledes end den, der venter onsdag aften.

-Jeg synes, det har været tre forskellige kampe og forskellige opgaver. Det har været mod to forskellige trænere og på forskellige underlag. Vores hjemmekamp var på en rigtig svær bane, mens de to kampe derovre blev til noget mere spil. Så jeg tror også, at den fjerde kamp her bliver en opgave for sig selv, siger Nickolai Lund.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Brøndby-spiller afslører: Forhørte sig hos tidligere FCK-spiller inden skifte
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem Brøndby IF og Viborg FF bliver sparket i gang på Energi Viborg Arena klokken 20.00.

En Superliga-spiller med fortid i FCM, AGF og Brøndby var i september involveret i en vigtig redningsaktion, han nu er blevet hædret for.

Læs mere her:

Tidligere Superliga-profil med i vild redningsaktion: Hjalp 11-årig fri fra ulykke

Mest læste

Notifications

Notifikationer