LIVE: Utilfreds Brøndby-spiller? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LIVE: Utilfreds Brøndby-spiller?

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Utilfreds i Brøndby? Sletter alt på Instagram

Han kostede Brøndby et kæmpestort millionbeløb, men indtil videre har Ousmane Sow langt fra været en succes på Vestegnen.

I klubbens seneste kamp mod AGF var Sow end ikke i truppen, og det skyldtes ifølge cheftræner Thomas Nørgaard en hård konkurrencesituation.

– Det er jo fordi, at jeg har flere spillere, jeg kan vælge, end dem jeg kan tage med. Og det er jo et spørgsmål om en konkurrencesituation, og en konkurrencesituation, hvor det er, at vi i denne weekend har valgt at udtage på den her måde. På et andet tidspunkt vil det være sådan, at vi udtager på en anden måde, fortalte Thomas Nørgaard efter kampen til Campo og de øvrige medier.

I stedet var Marcus Younis, der i foråret havde stor succes på et lejeophold i australske Melbourne Victory, der startede inde for Brøndby.

Noget kunne dog tyde på, at Ousmane Sow ikke har taget vragelsen særlig godt. Tidligere har kantspillerens Instagram-profil og X-profil været prydet med flere billeder fra det første halve år i Brøndby IF, men mens billederne fortsat er at finde på Sows X-konto, så er billederne på Instagram blevet taget ned.

Det er næppe sidste gang, at en sportsstjerne har gjort det. I foråret var det FCK’s Youssoufa Moukoko, der slettede alle opslag på sin Instagram, der omhandlede FC København.

Mest læste

Notifications

Notifikationer