LIVE: Brøndby taber generalprøve før AGF-brag
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Trods Mortensen-scoring: BIF er bagud
Brøndby IF har gang i deres generalprøve forud for Superliga-starten.
Der er kommet mange nye ansigter til klubben, blandt andre den nye cheftræner Thomas Nørgaard og veteranangriberen Patrick Mortensen.
Netop Mortensen har vist, at han stadig kan finde netmaskerne, selvom papirerne viser fødeåret 1989. Med sin nyligt overståede fødselsdag har angriberen nu rundet 37 år.
Brøndby kom skidt fra start i testkampen mod skotske Hibernien, hvor 20-årige Nathan Lowe på tre minutter nettede to gange i første halvleg.
I de døende minutter af halvlegen udnyttede Patrick Mortensen dog et straffespark, så der nu står 2-1.
Thomas Nørgaards mandskab indleder Superligaen på Ceres Park Vejlby, hvor Patrick Mortensen skal forsøge at besejre de forsvarende mestre, som for kort tid siden var hans holdkammerater.














