LIVE: FCK tanker selvtillid med comeback-sejr
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Lechs fans i protest - viser ingen nåde
Lech Poznan-fansene havde forud for aftenens Super Cup-opgør mod Górnik Zabrze forberedt en tifo, som de ville vise frem.
Det skyldtes, at de var utilfredse med flere ændringer, som det polske fodboldforbund havde planlagt til kampen.
For det første skulle opgøret spilles i Wrocław, selvom begge mandskaber havde nægtet at spille der. Normalt er det vinderen af pokalturneringen, der får hjemmebane i Super Cup-opgøret, men det polske fodboldforbund valgte at ændre traditionen. Derudover var der ingen præmie til vinderen af kampen, hvilket er første gang, det er tilfældet.
Górnik Zabrze fik desuden refunderet deres udgifter til udebaneturen på 25.000 PLN, svarende til cirka 43.168 kroner. Samtidig viste udeholdets fans deres utilfredshed med fodboldforbundet med beskeden:
– “Fuck PZPN” (Det polske fodboldforbund, red.)
Lech Poznan-fansenes tifo bestod af præsidenten for det polske fodboldforbund, Cezart Kulesza, der i Polen har et ry for at drikke lidt for meget.
Derfor lød teksten på tifoen: “Vodka forbinder dig” – en reference til det polske landsholds tidligere slogan: “Fodbold forbinder os”.
Se Lech Poznan-fansenes tifo:














