LIVE: Dobbelt op – Osula hædres på ny i Newcastle
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

AaB snupper træner hos konkurrenter
AaB har mandag sagt velkommen til en ny mand i trænerstaben.
Ind er fysisk træner Sebastian Dam kommet, og han kommer til fra AaB’s nordjyske konkurrenter fra Hobro IK.
Dam afløser i AaB Pierre Gillo, der fortsætter i et tilsvarende job hos Tysklands Hockey Forbund.
– Sebastian Dam er en dygtig fysisk træner, som har værdifuld erfaring fra både 3F Superligaen og Betinia Ligaen. Både menneskeligt og fagligt passer Sebastian godt ind i AaB, hvor han vil bygge videre på det gode arbejde, som Pierre har lavet, lyder det fra AaB-sportschef John Møller.
Sebastian Dam har senest været i Hobro siden september 2024, og inden dag var han i over tre år at finde i AC Horsens. Han har tidligere også været i både færøske HB Tórshavn og Vendsyssel FF.














