LIVE: Sætter oprykning gang i Viborg-samarbejde? Foto: FC Emmen

LIVE: Sætter oprykning gang i Viborg-samarbejde?

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Adam Claridge
Foto: FC Emmen

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Får oprykning sat skub i Viborgs engelske 'klubsamarbejde'?

Viborg FF har haft en flot sæson i Superligaen, hvor holdet sluttede på en velfortjent femteplads.

I klubbens ejerkreds sidder en investorgruppe bestående af blandt andre Alexander og Christoffer Reedtz, og det danske brødrepar har også haft noget at juble over i England.

Her har brødrenes klub Notts County nemlig denne uge sikret sig oprykning til League One efter en playoff-finalesejr over Salford City.

Viborg og Notts County har ikke et direkte klubsamarbejde som for eksempel FC Midtjylland har med portugisiske Mafra og nigerianske FC Ebedei.

Klubberne har dog tidligere handlet sammen om angriberen Alassana Jatta, der rykkede fra Viborg til Notts County.

Campo talte tidligere på året med Alexander Reedtz om klubkoblingen mellem Viborg og Notts County, og selvom flere transfers mellem de to klubber ikke lige lå på tegnebrættet, kan det sagtens ændre sig i fremtiden.

– Der kan ske mange ting, og det kan ligge lidt langt ude i fremtiden. Lige nu er der ikke de store planer om, at der så at sige skal være et decideret samarbejde, men vi kan lære af hinanden, og der er en god dialog.

– Vi synes, at begge klubber går i den rigtige retning. Begge klubber er åbne over for mulige måder at samarbejde på, så hvis der kommer et eller andet i fremtiden, hvor begge klubber synes, det er en god idé, så vil folk klart være med på det, fortalte Alexander Reedtz til Campo tilbage i marts.

Du kan læse hele interviewet om samarbejdet mellem Viborg og Notts County i artiklen herunder:

Mest læste

Notifications

Notifikationer