LIVE: Misser FCK – Keeper opereret
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Presset United-manager garanterer: Indstilling ikke et tema
Den ellers pressede manager i Manchester United Michel Carrick tror på, at krisen snart slutter på Old Trafford.
Tirsdag kommer AS Roma på besøg i Drømmenes Teater i Champions League, hvor den engelske storklub kun har en sejr i tre forsøg i Europas bedste turnering. Det er dog formen overordnet set, der presser Carrick.
Manchester United har ikke vundet en fodboldkamp siden den 10. september, hvor The Red Devils vandt over Sabah i netop Champions League. Det er 10 kampe siden Manchester United har sunget sejrssangen.
Men selvom United også i weekenden fik kritik efter 2-0 nederlaget til Chelsea, hvor især argentinske Lisandro Martinez fik en hård medfart ovenpå sine aktioner og et rødt kort, afviser Michael Carrick på mandagens pressemøde, at der er problemer med indstillingen.
– Jeg har sagt det før, og jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved spillernes indstilling. Hverken overfor klubben, overfor mig og overfor hinanden. Vi skal spille bedre. Vi skal træffe bedre beslutninger. Men indstillingen er slet ikke en faktor, lyder det.
Manchester United ligger lige nu blot nummer 17 i Premier League a point med Crystal Palace, der ligger under nedrykningsstregen.

Manchester United
AS Roma












