LIVE: Tidligere AGF-komet scorer direkte på frispark – se det her! Foto: AGF

LIVE: Tidligere AGF-komet scorer direkte på frispark – se det her!

Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Frej Elkjær i aktion for AGF mod FC Nordsjælland.
Foto: AGF

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?

Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.

Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Opret en bruger på Campo

Nordli i nedtur: Tidligere Randers-stjerne kæmper på sidelinjen

Simen Nordli var en stor profil for Randers FC i Superligaen.

Den norske offensivspiller bankede 2024/2025-sæsonen mål ind for kronjyderne, hvor det blev til hele 14 kasser og 12 oplæg for Nordli.

Sidenhen sikrede succesen i Randers FC nordmanden et skifte til Rosenborg, og her er tingene ikke gået helt så snorlige som i Danmark for Simen Nordli.

I denne sæson har Rosenborg-spilleren døjet med flere drilske skader, og i øjeblikket er han igen ude på sidelinjen.

Det er noget, der rammer den tidligere Superliga-profil, erkender han til Adresseavisen.

– Det er ufattelig tungt. Jeg er frygtelig træt af skader. Jeg har misset flere kampe i år end i de syv foregående sæsoner til sammen, men jeg gider ikke tænke for meget over hvorfor. Det føles som uheld, siger Simen Nordli til Adresseavisen.

I den indeværende sæson har Simen Nordli spillet 15 kampe for Rosenborg, hvor han har bidraget med fire scoringer.

Mest læste

Notifications

Notifikationer