LIVE: FCM eks-midtbane gør sig bemærket i debut
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

FCM eks-midtbane gør sig bemærket i debut
Spillestilen i FC Midtjylland passede ikke til Valdemar Byskov, der blev sendt videre til hollandske AZ Alkmaar under det netop afsluttede transfervindue.
Her har den unge midtbane fået en særdeles god start på tilværelsen.
Den 21-årige midtbane-profil blev nemlig skiftet ind i anden halvleg, og leverede et vigtigt oplæg, da AZ Alkmaar stjal alle tre point på udebane med en 3-2-sejr over Heerenveen.
Der var hollandsk danskerduel i Æresdivisionen, da Jacob Trenskow var med hele kampen for hjemmeholdet
Det var dog Byskov, der gjorde sig mest bemærket, da han kun fem minutter efter sin indskiftning sendte en ydersideaflevering i dybden til holdkammeraten Mexx Meerdink, der sparkede Alkmaar på 2-2.
Ayoub Oufikir scorede gæsternes sejrsmål til 3-2, som sender Byskov og AZ Alkmaar op på førstepladsen i Æresdivisionen med 15 point i fem kampe.














