LIVE: Brøndby hylder Ole Bjur og efterkommer familiens ønske
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Brøndby hylder Ole Bjur og efterkommer familiens ønske
Når Brøndby IF søndag aften tager imod Randers FC, bliver det med en lidt anderledes optakt til opgøret.
I sidste uge gik Ole Bjur nemlig bort efter længere tids sygodm. Derfor vil man søndag aften afholde ét minuts klapsalver til minde om ham inden kampstart. Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
Derudover vil spillerne varme op iført sorte opvarmningstrøjer med ‘Bjur 2’ på ryggen.
Trøjerne vil efterfølgende blive udloddet blandt fans. Overskuddet går efter Ole Bjurs families ønske til Kræftens Bekæmpelse.
Ole Bjur var i Brøndby i mere end to årtier. Første som spiller, siden som både assistenttræner og sportschef.
Kampen mellem Brøndby IF og Randers FC fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Brøndby IF












