LIVE: Randers-træner med godt nyt om sin midtbaneprofil
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Randers-træner med godt nyt om sin midtbaneprofil
Ingen der har set Randers FC de seneste tre år kan være i tvivl om John Björkengrens betydning for Rasmus Bertelsen mandskab.
Den 27-årige svensker måtte forrige søndag udgå i 2-0-sejren over Lyngby med en ankelskade, og han var derfor slet ikke med, da kronjyderne søndag tabte 0-4 hjemme til FC København. Efterfølgende var der dog en smule opløftende nyt fra Randers FC-cheftræner Rasmus Bertelsen.
– Det kan godt være, at han er klar allerede på søndag i Herning, siger Bertelsen til Campo.
John Björkengren kan principielt runde en vigtig milepæl i Randers FC allerede i denne uge. Det kræver dog, at han spiller både onsdagens pokalkamp mod ASA og superligakampen mod FC Midtjylland søndag. I så fald runder han kamp nummer 100 for de lyseblå.

Randers FC












