Svært i Farum: Er AGF også tophold næste gang mod FCM? Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Svært i Farum: Er AGF også tophold næste gang mod FCM?

AGF har ikke ligefrem taget om FC Nordsjælland, når de duellerer i Farum.

AGF's Kristian Arnstad på bolden mod FC Nordsjælland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag aften blev guldduellen sprængt pivåben på ny.

Nok leverede AGF en fremragende præstation på MCH Arena i Herning, men FC Midtjylland fik alligevel en 2-1-sejr og alle tre point ud af opgøret.

Derfor er forspringet ned til midtjyderne nu svundet ind til bare to point.

Allerede på søndag mødes de igen, denne gang på Ceres Park Vejlby. Men inden da har da hver især en kamp at spille.

Mens FC Midtjylland skal en tur til Haderslev for at danse med Sønderjyske, venter der AGF en - formentlig - ubehagelig tur til Farum i midtugen.

Ikke nok med, at FC Nordsjælland er mesterskabsspillets med afstand mest formstærke hold med 13 point i fem kampe, så har Right to Dream Park også vist sig at være en udfordring for AGF i efterhånden lang tid.

I AGF's seneste 10 kampe i Farum i Superliga-regi er det nemlig kun blevet til to sejre.

AGF's Kristian Arnstad på bolden mod FC Nordsjælland.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Aarhus kan man til gengæld lune sig over, at en af de sejre kom i den seneste udekamp, da man i efteråret vandt med 1-2. Den anden sejr er tilbage fra foråret 2023.

Resten af kampene er endt med fire sejre til FCN, blandt andet en af dem på 7-2, og fire uafgjorte - men uafgjort er ikke nok til at sikre, at AGF holder FC Midtjylland bag sig.

Deler FCN og AGF pointene mellem sig i Farum, mens FCM henter en sejr i Sønderjyske, vil midtjyderne pludseligt ligge nummer ét, når der er guldduel i Aarhus på søndag. FC Midtjylland har nemlig en ret så markant bedre målscore at falde tilbage på.

AGF og FCN krydser klinger torsdag klokken 18.00, inden FC Midtjylland og Sønderjyske fløjtes i gang i Haderslev torsdag klokken 20.00.

Godt nyt for AGF: To FCN-profiler misser midtuge-møde

Mest læste

Notifications

Notifikationer