Brøndby-fans med kontant svar til klubben: Det kan ikke stå alene
Fanafdelingen Brøndby reagerer nu på sidste uges udmelding fra klubbens ejerkreds og bestyrelse.

Trods en 6-0-sejr i seneste Superliga-kamp er der fortsat uro at spore i Brøndby IF.
Vestegnsklubbens fans har ad flere omgange udtrykt deres utilfredshed over klubbens retning, og det fik i den forgangne uge Brøndbys ejerkreds og bestyrelse til at udgive en fælles udmelding.
Her udtalte de blandt andet, at de ville vise handling.
Udmeldingen kom på baggrund af et åbent brev fra Fanafdelingen Brøndby, og de har nu også reageret på Brøndby-ledelsens udmelding.
I et skriftligt opslag skriver de følgende.
- Fanafdelingens bestyrelse sætter som udgangspunkt pris på svaret, da det er tydeligt, at den nuværende situation – upåagtet det flotte resultat mod Sønderjyske – er noget, der fylder meget i fanmiljøet. Der er bl.a. set markante tilkendegivelser på tribunerne ved hjemmekampene mod henholdsvis F.C. Midtjylland og Sønderjyske, som vidner om, at bekymringerne spænder bredt i Brøndbys fanmiljø.
- Klubbens svar spænder bredt og forsøger at besvare dele af de bekymringer, der er blevet rejst, heriblandt de manglende nyansættelser til nøglestillingerne i klubben. Derudover fremhæves en række af de strukturelle ændringer, som er foretaget i klubben det seneste år.
- Absolut positive ændringer, som Fanafdelingens bestyrelse bestemt ikke ønsker at negligere. Det fornyede fokus på Masterclass og opdateringer af klubbens sportslige og kommercielle faciliteter er vigtige elementer for klubbens fremtidige succes og bæredygtighed, skriver Fanafdelingen Brøndby.

Fanafdelingen Brøndby appellerer nu til at klubbens ejerkreds og ledelse indkalder til et møde, hvor fansenes budskab kan blev fremlagt.
- Om end disse ændringer er vigtige og nødvendige, kan de ikke stå alene. Det generelle indhold af svaret fra klubben var ikke særlig konkret og vidner om et fravær af konkrete løsninger der kan præsenteres for klubbens fans på nuværende tidspunkt.
- Fanafdelingens bestyrelse har bedt klubbens ledelse og ejerskab om et snarligt møde, hvor bekymringerne igen vil blive forelagt for dem. Budskabet til ejerskabet og bestyrelsen er forsat det samme:
- Træd tydeligt frem. Skab klarhed. Og vis med konkrete handlinger, at I har hænderne på rattet, lyder det slutteligt i udmeldingen fra Fanafdelingen Brøndby.

Brøndbys næste opgave i Superligaen er onsdag aften på udebane mod Viborg FF.
Sean Klaiber har ikke været i spil for Brøndby i flere måneder, og meget tyder på, at han forlader klubben til sommer.
Læs mere her:

Brøndby IF
Sean Klaiber
Viborg FF












