Nu er der afsagt dom: FCK-flop skal i fængsel Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nu er der afsagt dom: FCK-flop skal i fængsel

Yoram Zague er blevet idømt ubetinget fængsel.

Yoram Zague bider i sin FCK-trøje
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Yoram Zague har i mandag været i retten på Frederiksberg, hvor han var sigtet for at have kørt vanvidskørsel tilbage i december.

Selvom han ikke længere er at finde i FC København, så var han på det tidspunkt FCK-spiller.

Nu er der afsagt dom i sagen, der blev kørt som tilståelsessag.

Det skriver flere medier, herunder TV 2 Sport.

Med dommen står det klart, at Yoram Zague skal en tur bag tremmer.

Han er nemlig blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel.

Dertil er han også blevet idømt ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år samt en advarsel om udvisning.

Yoram Zague bider i sin FCK-trøje
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 19-årige franskmand har erkendt sig skyldig i at køre mindst 104 kilometer i timen i en leaset i BMW i en 50-zone på Sjællandsbroen den 21. december.

Yoram Zague var på tidspunktet udlejet fra Paris Saint-Germain til FC København, men fik i vinter revet den aftale itu. Han er derfor nu udlejet til belgiske KAS Eupen i stedet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer