Dommer forklarer: Derfor fik Viborg ikke straffe mod FCN
På et afgørende tidspunkt i søndagens opgør mellem FC Nordsjælland og Viborg FF følte gæsterne sig snydt for et straffespark. Nu forklarer dommer omdiskuteret dom.

FC Nordsjælland tog søndag et stort skridt mod tredjepladsen, da Farum-klubben hjemme på Right to Dream Park slog Viborg FF med 2-1.
Undervejs i opgøret var der dog flere domme, som særligt gæsterne var utilfredse med.
Der var blandt andet Dorian Juniors forsøg, der dansede rundt på stregen - og så en mulig straffesparksdom, der ikke blev til noget.
Nu forklarer kampens dommer Frederik Svendsen hvorfor.
I den omtalte situation clearede FCN-stopperen Tobias Salquist bolden helt nede ved jorden, men i forbindelse med redningen ramte bolden også spillerens arm.
Der var dog ikke tale om en arm i strafbar position, fastslår kampdommeren.
- Jeg ser på banen, at han går ned for at heade til bolden. Derefter rammer bolden hans arm, der er nede ved jorden som en naturlig konsekvens af hans handling, siger Svendsen, der blev kaldt ud til skærmen af kollegerne i VAR-vognen for at se situationen igen, siger Frederik Svendsen og fortsætter:
- Der blev jeg bekræftet i det, jeg så på banen – at armen var i en naturlig position, siger dommeren til TV2 Sport.

I stedet var det hjemmeholdet fra FC Nordsjælland, der inde i overtiden snuppede de tre point efter et hovedstød fra Justin Janssen.
Resultatet betyder, at FC Nordsjælland indtager tredjepladsen, og nu har fire point ned til Viborg FF på fjerdepladsen.
En udlejet Viborg-spiller har høstet store roser af fodbolddirektør Mads Agesen.
Læs mere her:

FC Nordsjælland
Viborg FF












