Jens Stage med drømmemål i vigtig Werder-sejr
Jens Stage blev dobbelt målscorer, da han og Werder Bremen tog sejren mod Hamburger SV.

Werder Bremen og Hamburger SV spillede lørdag for tre uhyre vigtige point i den tyske Bundesliga.
Begge hold roder rundt i bunden af tabellen, så der var brug for tre point på kontoen for at trække fra i bunden.
Både Werder Bremen og Hamburger SV havde dansk islæt på banen, hvor Jens Stage og Albert Grønbæk stod over for hinanden på den centrale midtbane. Førstnævnte løb med overskrifterne.
Efter 37 minutter bragte Jens Stage hjemmeholdet foran, da han resolut stangede bolden i mål. Men det var åbenbart ikke nok for den danske profil.
Artiklen fortsætter efter billedet.

I det 57. minut scorede han et decideret drømmemål, da han fra stående sparkede bolden op under overlæggeren og i mål. Undervejs blev gæsterne reduceret til ti mand, da de fik et rødt kort i kampens slutfase.
Se målet øverst i artiklen.
Jens Stage har længe været en målfarlig herre. Det beviste han allerede i Danmark, da han både for AGF og FC København var garant for mål. I indeværende sæson har han nettet ni gange.
Werder Bremen tog med en 3-1 sejr de tre uhyre vigtige point, og lægger samtidig pres på St. Pauli.
Sejren sender Werder Bremen op på 31 point. Fem point over St. Pauli, som frister en tilværelse under stregen i Bundesligaen. Hamburger SV ligger på de samme 31 point - som ikke sikrer nogle af holdene overlevelse endnu.
I Berlin kæmpede Union Berlin og Wolfsburg også om point for overlevelse i Bundesligaen. Læs mere her.

Hamburger SV
Werder Bremen












