BIF-lejesvend på permanent aftale? “Han elsker det her”
Brøndby har to lejesvende på klubbens førstehold. Men det er ikke op til Steve Cooper, om de bliver efter sommerferien.

Brøndby IF hentede intet mindre end seks nye spillere til førsteholdet denne vinter.
To af dem kom til på lejeaftaler og hed henholdsvis Ben Godfrey og Mayckel Lahdo.
Mens sidstnævnte har været lettere anonym for vestegnsklubben, har den tidligere Premier League-stopper Godfrey gjort en god figur hos kriseramte Brøndby.
I sidste ende er det dog ikke Steve Cooper, der beslutter, om Godfrey skal blive på den anden side af sommerferien.
Det fortæller Brøndby-træneren ifølge Tipsbladet.
- Jeg tænker, at det er i samme kategori som Daniel [Wass]. Det er ikke mig, der skal give officielle svar omkring det, siger Steve Cooper og fortsætter:
- Alt jeg ved er, at vi er virkelig glade for Ben, hans tilgang, lederskabet han har vist i omklædningsrummet og håndteringen af forskellige situationer. Ben elsker det her, det ved jeg. Vi nyder ham, så længe vi har ham, så længe det nu engang viser sig at være, siger Brøndbys cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Ben Godfrey står indtil videre noteret for otte kampe i Brøndby-trøjen.
I lejeaftalen har Brøndby en mulighed for at købe den engelske forsvarsspiller fri af sin kontrakt i italienske Atalanta.
En tidligere Brøndby-profil er kommet i seriøse unoder i sin nuværende klub.
Læs mere her:

Brøndby IF












