Lucas Andersen åbner op om AaB-afsked: Var ikke i tvivl Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen åbner op om AaB-afsked: Var ikke i tvivl

I et interview med Viaplay åbner Lucas Andersen op for afskeden med AaB, der var bedst for begge parter.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen har efter næsten et år fundet en ny klub at tørne ud for.

Den danske offensivspiller har skrevet under med BG Pathum United i Thailand, men inden da trænede han i en længere periode med hos AaB, hvor han tidligere har været en stor profil.

Det blev dog ikke til et gensyn for parterne, og det kan muligvis skyldes, hvordan Lucas Andersen senest kom ud af klubben.

I et interview med Viaplay lægger den tidligere AaB-profil ikke skjul på, at da han forlod AaB til fordel for Queens Park Rangers i 2024, var det den bedste løsning for begge parter.

- Jeg tror, at de [AaB] havde en følelse af, at de skulle en anden vej som klub. Der var nogle ting, vi var enige i, og der var ting, vi var uenige i.

- Da jeg ligesom kan fornemme, hvilken vej det kommer til at gå... De sidste 5-6-7 kampe i 1. Division spiller jeg jo ikke et eneste minut, og vi spiller ikke godt. Så for mig var det noget andet end bare kvaliteten i fodboldspillet, der var nogle ting, jeg ikke synes var, som de skulle være, siger den tidligere AaB-profil og fortsætter:

AaB-boss slår fast: Tidligere profil var ikke et tema

- Det var bedst for mig at skulle en anden vej, og det var de også ret klar på. Så kom QPR-muligheden, og så var jeg ikke i tvivl. Som klub har jeg jo altid holdt af klubben, men jeg synes også, at nogle af de mennesker, jeg holdt af i klubben, ikke blev behandlet ordentligt, siger Lucas Andersen og nævner blandt andet Rasmus Thelander.

Se interviewet med Lucas Andersen øverst i artiklen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lucas Andersen står noteret for 176 kampe i AaB, hvor det er blevet til 29 mål og 30 oplæg.

En tidligere AaB-spiller kan være på vej tilbage til Hornevej.

Læs mere her:

Comeback på vej? Tidligere AaB-profil træner med

Mest læste

Notifications

Notifikationer