Vallys efter nederlag: Vi er fucking trætte af det Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vallys efter nederlag: Vi er fucking trætte af det

Brøndby tabte søndag hjemme til FC Midtjylland – de blågule fra Vestegen er nu uden sejr i de seneste 11 kampe.

Vallys mod FCM
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der udspillede sig et stort drama på Brøndby Stadion, da Brøndby IF og FC Midtjylland tørnede sammen.

Begge hold var tvunget til sejr, og hjemmeholdet havde inden dagens kamp ikke vundet i ti Superliga-opgør i streg.

Man fik ikke sat en kæp i det hjul, og FC Midtjylland trak sig sejrrigt ud af den højintense kamp. Brøndbys elendige form, irriterer også holdets stjerne Nicolai Vallys.

- Vi spiller på hjemmebane. Vi gider ikke at tabe. Det ender vi med at gøre alligevel, men vi er fucking trætte af det.

Brøndby fik først rigtigt presset udeholdet tilbage i de sidste minutter, hvor FC Midtjylland var blevet reduceret til ti mand, men det ærgrede Brøndby-profilen, at man ikke fik det store udbytte ud af det.

Vallys mod FCM
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi får for en gangs skyld flyttet bolden op på deres halvdel, og ligger i tryk og kommer tæt på, men ikke tæt nok.

Brøndby fik reduceret i tillægstiden, hvor at netop Nicolai Vallys fik scoret på et straffespark. Det var ikke nok for klubben fra den københavnske Vestegn, som igen måtte gå fra banen uden sejr.

Brøndby har nu ikke vundet i 11 kampe i streg, men troen på Steve Cooper er stadig hos spillerne. Omvendt spillede FC Midtjylland sig tilbage ind i guldkampen, hvor de inden braget med AGF har fem point op netop AGF.

Inden kampen havde Brøndby-fans bannere med, hvor de retter skarp kritik af klubbens ejere. Du kan læse mere om dette herunder.

Brøndby-fans stemmer i med legende-kritik mod ejerkreds

Mest læste

Notifications

Notifikationer