Stor Brøndby-straf på vej? Har appelleret betinget straf
Brøndby IF bekræfter, at klubben har en appel, der venter på at blive behandlet.

Krisen fortsætter i Brøndby IF.
Søndag aften blev det til endnu et nederlag for Steve Cooper og co., da FC Midtjylland slap fra Brøndby Stadion med en sejr på 2-1.
Undervejs var der dog ikke kun drama i fodboldforstand.
Et romerlys blev i anden halvleg kastet ind på banen med en afsender fra et Brøndby-fanafsnit, og det kan koste dyrt for vestegnsklubben.
Brøndby IF har nemlig en betinget tilskuerstraf hængende over hovedet i øjeblikket efter sagen om det nedpillet hegn i det seneste møde mod FC Midtjylland i Herning.
Det betød, at Brøndby ved en lignende fan-forseelse kunne se frem til en hjemmekamp uden fans på Sydsiden - det vil nu tiden nu vise, om den pågældende aktion vil blive straffet med.
Søren Hanghøj, der er kommunikationsdirektør i Brøndby IF, oplyser dog til TV2 Sport, at klubben har appelleret den betingede straf, man fik i Herning.
- Vi indsendte i sidste uge en appel af kendelsen, der idømte os en betinget tilskuerstraf som følge af hændelserne i Herning. Den afventer vi fortsat svar på, lyder det fra Brøndbys kommunikationsdirektør.

Nederlaget til FC Midtjylland betyder, at Brøndby IF har hele seks point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen i Superligaen.
Undervejs i opgøret mente flere af Brøndby-spillerne, at de blev snydt for en scoring.
Læs mere her:

Brøndby IF
FC Midtjylland











