Simsir ‘mistede respekt’ for BIF-spiller: Han kan jo ikke følge med Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Simsir ‘mistede respekt’ for BIF-spiller: Han kan jo ikke følge med

Aral Simsir var ikke bleg for at indrømme, at han ikke var imponeret over Brøndby-stopper i det ophidsede opgør på Brøndby Stadion.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndagens opgør mellem Brøndby IF og FC Midtjylland blev alt andet end kedeligt.

I sidste ende var det FC Midtjylland, der trak sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på 2-1.

Undervejs i kampen var der flere infights mellem Brøndby og FCM-spillerne, hvor særligt Luis Binks var indblandet for hjemmeholdet.

Efter kampen var Aral Simsir ude med riven mod netop Brøndby-spilleren.

- Jeg synes ikke, at man skal snakke for meget. Bare spil fodbold. Så er resten lige meget. At man taber og bruger så meget energi, det forstår jeg simpelthen ikke.

- Vi vidste godt, hvordan han [Luis Binks] ville være. Han kunne ikke følge med jo, og så bliver han nødt til at skubbe til os og lave frispark. Det er fair nok, men det var måske lidt over kanten. Jeg mistede nok lidt respekt, hvis jeg skal være ærlig, siger Aral Simsir til Viaplay.

Se interviewet med Aral Simsir øverst i artiklen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har nu fem point op til AGF med seks spillerunder tilbage og to indbyrdes opgør mellem de to guldkandidater.

Undervejs i kampen mente Brøndby IF, at de fik et mål fejlagtigt underkendt.

Bedøm selv her:

Blev Brøndby snydt for et mål mod FCM? Bedøm selv her

Mest læste

Notifications

Notifikationer