Brøndby-fans stemmer i med legende-kritik mod ejerkreds Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-fans stemmer i med legende-kritik mod ejerkreds

Brøndby IF-fans havde forud for opgøret mod FC Midtjylland et banner, de ønskede at fremvise med et særligt budskab.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I ugens løb var en af Brøndbys største legender ude med en kras kritik af klubbens nuværende tilstand.

Det kører nemlig overhovedet ikke for vestegnsklubben i øjeblikket, der fortsat står uden sejr i Superligaen i 2026.

Det fik Per Nielsen, der har spillet flest kampe af alle i Brøndby IF's historie, til at stille spørgsmålstegn ved klubbens ejer og den retning, man bevæger sig i.

Det er tilsyneladende et budskad, som en del af Brøndby-fansene bakker op om.

Forud for opgøret mellem Brøndby IF og FC Midtjylland blev der ifølge TV2 Sport fremvist et banner på den ene af hjemmebanetribunerne på Brøndby Stadion.

Her stod der følgende:

- Jeg vil hellere Brøndby med en masse Brøndby-DNA, end det jeg ser nu.

Det var netop noget af det, som Per Nielsen blev citeret for i sin kritik af Brøndbys ejerkreds.

Budskabet blev bakket op af 'Fuck GFH'-tilråb fra Brøndby-tilhængerne.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF's opgør mod FC Midtjylland er netop blevet sparket i gang.

Læs mere om kritikken fra Per Nielsen her:

Brøndby-legende med kras kritik: Skal ikke være på amerikanske hænder

Mest læste

Notifications

Notifikationer