Niels Frederiksen som landstræner? “Naturligt at overveje” Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Niels Frederiksen som landstræner? “Naturligt at overveje”

Den danske træners fremtid er usikker.

Niels Frederiksen kigger.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Uret tikker i Lech Poznan.

De polske mestres danske træner, Niels Frederiksen, har nemlig kontraktudløb til sommer, og det er endnu ikke sikkert, hvad det ender med.

Den polske storklub har selv meldt ud på det sociale medie X, at man er i dialog om en kontraktforlængelse, men der har også rumsteret flere rygter om danskerens fremtid - og om det muligvis kunne ende med en stilling som dansk landstræner.

Det forholdt den tidligere Brøndby-træner sig til på et pressemøde fredag forud for Lech Poznans kamp mod GKS Katowice søndag.

- Ærligt talt tror jeg ikke, at en sådan situation vil opstå, fordi Danmarks landshold har en god træner med en gyldig kontrakt. I fodbold skal man dog altid tage forskellige scenarier i betragtning, både når det gælder landshold og klubber.

- Under forhandlinger er det naturligt at overveje forskellige muligheder, for eksempel at en anden klub kunne købe mig fri for det rette beløb. Der bliver tid til samtaler, før jeg træffer en beslutning om at forlænge kontrakten, fortæller Niels Frederiksen ifølge det polske medie Meczyki.

Niels Frederiksen kigger.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den 55-årige træner var heller ikke meget for at tale om sin aktuelle kontraktsituation i Lech Poznan.

- Jeg vil ikke fokusere på min kontrakt lige nu, fordi vi har vigtigere ting at tage os af. Jeg ved, at der er opstået forskellige rygter, men det er ikke værd at tage dem alt for seriøst. De fleste af dem har ikke meget med virkeligheden at gøre.

- At underskrive en ny aftale afhænger altid af to parter. Klubben skal træffe en beslutning, men det skal jeg også. Min kontrakt udløber ved udgangen af juni, og på nuværende tidspunkt har jeg ikke truffet nogen beslutning, lyder det fra Niels Frederiksen.

Den tidligere U21-landstræner var med til at føre Lech Poznan til det polske mesterskab i den forgangne sæson, og aktuelt topper man også Ekstraklasa.

Det har dog ikke just været nogen nem vej dertil, da man tilbage i februar lå helt nede på niendepladsen. På det tidspunkt var man ifølge Campos oplysninger tæt på at trykke på fyringsknappen og afskedige Niels Frederiksen.

Det kan du læse mere om lige her:

Eksklusivt: Niels Frederiksen står til fyreseddel

Mest læste

Notifications

Notifikationer