United vil sælge for 100 millioner pund – Højlund iblandt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

United vil sælge for 100 millioner pund – Højlund iblandt

Manchester United vil tjene penge til sommer, og det skal Rasmus Højlund bidrage til.

Rasmus Højlund tager straffespark for Danmark.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Manchester United-medejer Sir Jim Ratcliffe har en ambition om at tjene penge til sommer.

I hvert fald skriver The Sun, at ambitionen i den engelske storklub er at have transferindtægter for 100 millioner pund.

Det svarer til 856 millioner kroner.

Og hvor skal de penge så komme fra? Det skal de blandt andet fra Rasmus Højlund.

Den danske angriber opholder sig som bekendt 'bare' på leje i Napoli i denne sæson.

Ifølge The Sun er planen dog, at han bliver en af sommerens mest indbringende salg.

Sammen med Marcus Rashford, som man ligeledes håber på at solgt til sin lejeklub, FC Barcelona, skal Rasmus Højlund indbringe 64 millioner pund, svarende til 548 millioner kroner tilsammen.

Rasmus Højlund tager straffespark for Danmark.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Dermed er Manchester United også indstillet på at tabe en betydelig sum på danskeren, da de 548 millioner kroner ikke er langt fra det beløb, som den engelske storklub i sin tid betalte for at hente Højlund.

Foruden Rasmus Højlund og Marcus Rashford, regner Manchester United efter sigende også med at sælge Manuel Ugarte, Joshua Zirkzee og Andre Onana, mens Casemiro, Jadon Sancho og Tyrell Malacia har udsigt til at forlade klubben ved kontraktudløb.

Pengene fra de mange salg håber man på at kunne bruge på Nottingham Forest' Elliot Anderson, der af sin klub vurderes til at koste netop omkring 100 millioner pund.

Mest læste

Notifications

Notifikationer