Hjemvendt målræv giver HB Køge livline Foto: HB Køge

Hjemvendt målræv giver HB Køge livline

HB Køge viste mandag, at de hverken er døde eller begravede i den danske 1. Division.

Tobias Thomsen skriver under på en kontrakt med et HB Køge logo i baggrunden.
Foto: HB Køge
HB Køge
t u t t u
- : -
Aarhus Fremad
u v v u t

Det er hans første to scoringer efter hjemkomsten til HB Køge i januar.

Bundrutinerede Tobias Thomsen stod mandag for begge køgensernes scoringer i 2-0-sejren over Aarhus Fremad, der dermed bliver trukket lige lukt ned i 1. Divisions nedrykningskamp.

Thomsens to scoringer på otte i minutter i anden halvleg gav de aarhusianske oprykkere en mere end almindelig lang køretur hjem, og i bussen kan de konstatere, at kun fire point nu adskiller holdet fra netop HB Køge under nedrykningsstregen.

Lægger man dertil, at Aarhus Fremad endnu har til gode at slå HB Køge i indeværende sæson, efter det i grundspillet blev til et 2-1-nederlag på udebane og et 2-2-resultat på Riisvangen, kan nedrykningsspøgelset pludselig vise sig meget livligt for oprykkerne.

For både HB Køge og Aarhus Fremad var mandagskampen den første i 1. Divisions nedrykningsspil, hvor Middelfart efter lørdagens 2-5-nederlag til AaB allerede ligner den ene af rækkens to nedrykkere.

Mest læste

Notifications

Notifikationer