Spottet i lufthavnen: FCM-spiller er så godt som fortid
Det tegner til, at FC Midtjylland-spiller får sit drømmeskifte i hus.

Ola Brynhildsen er snart fortid i FC Midtjylland.
Den norske angriber er netop landet i lufthavnen i Bodø, hvor han de kommende timer forventes at skrive under på en permanent aftale med topklubben Bodø/Glimt.
Det skriver TV2 Norge.
Mediet har talt med FCM-spilleren i lufthavnen.
- Det er virkelig fedt. Jeg har set frem til at blive Glimt-spiller igen, og det er årsagen til, at jeg er her, siger Ola Brynhildsen fra lufthavnen.
Brynhildsen blev tidligere på foråret opereret for en drilsk skade, men han forsikrer, at han er i bedring.
- Mit helbred er rigtig godt nu. Jeg har stadig lidt, der skal bygges op, inden jeg er i kampform, men jeg er begyndt at træne ordentligt igen. Så jeg skal ikke vente længe, siger Ola Brynhildsen.
Den norske FCM-spiller var udlejet til netop Bodø/Glimt frem til vinter, men skadesproblemer betød, at han kun fik en kamp i den gule trøje i første omgang.

Nu ser det ud til, at han får chancen igen.
Ola Brynhildsen står noteret 38 kampe i FC Midtjylland, hvor det er blevet til otte mål.
Læs mere om handlen her:

Bodø/Glimt
FC Midtjylland












