Røde lamper: FCM melder udsolgt til pokalfinalen
FC Midtjylland kan nu også melde udsolgt til pokalfinale-braget mod FC København.

Der er lagt i kakkelovnen til en topkamp i Parken Kristi Himmelfartsdag.
Her står FC Midtjylland og FC København over for hinanden i Oddset Pokalens finale, og det bliver for fyldte tribuner.
I den forgangne uge kunne FC København melde udsolgt på deres tribuner.
Nu kan FC Midtjylland mandag eftermiddag følge trop.
Midtjyderne havde fået afsat 16.487 billetter, der altså nu er afsat.
Efter påske forventer klubben dog at kunne frigive nogle af dem, da forhåndsreservationerne her vil være udløbet.
FCK har til opgøret haft 16.630 billetter til rådighed.

Opgøret bliver spillet den 14. maj med kampstart klokken 17.00.
FC København har mandag formiddag præsenteret klubbens nye cheftræner.
Læs mere her:

FC København
FC Midtjylland












