Tidligere FCK-komet stråler mod VM-værtsnation Foto: Photo by Geoff Robins

Tidligere FCK-komet stråler mod VM-værtsnation

Orri Oskarsson var i hopla, da Island tørnede sammen med Canada.

Foto: Photo by Geoff Robins

Island skal ikke til VM.

Alligevel var der et strejf af VM-stemning over Island lørdag, da de i Toronto mødte værtsnationen Canada, og her stjal en tidligere FC København-komet overskrifterne.

Orri Oskarsson var nemlig storspillende, da Island spillede 2-2 med den ene af de tre VM-værter.

Opret en bruger på Campo

Real Sociedad-spilleren scorede begge Islands mål, og det første faldt allerede efter ni minutter, hvor Oskarsson erobrede bolden efter et aggressivt pres og fra distancen sparkede den i nettet.

Foto: Photo by Geoff Robins

Små 11 minutter senere var den tidligere FCK’er igen ude på løjer, og opskriften mindede om den første scoring.

Oskarsson blev denne gang sendt i dybden, men modsat det første mål var han en meters penge inde i feltet, hvorfra han hamrede på mål og fordoblede Islands føring.

I anden halvleg kom der dog liv i Canada, der scorede to gange.

Begge scoringer stod Jonathan David for, og begge var tilmed fra straffesparkspletten.

Ti minutter før tid blev Tajon Buchanan udvist, men det ændrede ikke på, at kampen endte 2-2.

Orri Oskarsson er stadig den samme ‘idiot’: Har planer om at vende tilbage til København

Mest læste

Notifications

Notifikationer