Ølkast og pyro koster FC Midtjylland stor bøde
Både Brøndby og FC Midtjylland er blevet straffet efter de to klubbers møde i starten af marts.

Opgøret mellem FC Midtjylland og Brøndby IF d. 1 marts endte uden vinder i en målløs affære.
Uden for banen kan klubberne nok heller ikke rigtig kalde sig vindere ovenpå kampen, da tilskueropførsel i begge ender har kastet bøder af sig.
Brøndby har fået en bøde på 190.000 kroner og en betinget tilskuerstraf - læs mere om det her.
FC Midtjylland er sluppet en anelse billigere for affyring af pyroteknik og kast med ølkrus fra hjemmebanetribunerne.
Det oplyser Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse.
Midtjyderne skal betale en bøde på 60.000 kroner for tilskuernes opførsel før og under kampen mod Brøndby.
Disciplinærinstansen oplyser, at der blev affyret i alt 43 stk. pyroteknik fra hjemmeholdets tribuner før kampstart.

Det er FC Midtjyllands 10. indberetning inden for det seneste år, hvilket også har spillet ind i straffeudmålingen oplyser Fodboldens Disciplinærsinstans
FC Midtjylland har 14 dage til at appellere kendelsen, skulle de ønske det.
Læs mere om Brøndbys straf her:

Brøndby IF
FC Midtjylland













