Bogere fik AGF-‘debut’: Derfor er cheftræneren tilfreds Foto: Christian Ø. B. Hansen 

Bogere fik AGF-‘debut’: Derfor er cheftræneren tilfreds

James Bogere spillede sin første kamp fra start med førsteholdet i AGF, og cheftræner Jakob Poulsen var efterfølgende godt tilfreds.

James Bogere dribler i kamp for AGF
Foto: Christian Ø. B. Hansen 

📍 Campo på Fredensvang

Med en del skifte på angrebspositionen i Superligaen og pokalen bliver angrebspositionen i AGF fulgt nøje af fans og medier.

Og derfor var James Bogeres startplads torsdag i en træningskamp mod Silkeborg IF også interessant på de lidt større linjer, efter den 18-årige forward fra Uganda har optrådt for U/19-holdet siden sin ankomst i begyndelsen af året.

Bogere, der primært har spillet en klassisk angrebsposition i sin korte tid som professionel, var i en rolle bag Stefan Tchamche i dag.

Tilfreds med komets præstation

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hamuza Sengooba og James Bogere er to store talenter i AGF
James Bogere i en tidligere kamp for AGF's U/19-hold. Foto: Christian Ø. B. Hansen 

AGF-cheftræner Jakob Poulsen var godt tilfreds med det, han så her første gang, hvor Bogere for alvor spiller kamp med førsteholdet efter optrædener på U/19-holdet og enkelte træninger med Superliga-truppen.

- James (Bogere, red.) gjorde det fint. James er mere angriber, end han er tier, men i dag var det 'Steff' [Stefan Tchamche], der skulle spille nieren, siger Jakob Poulsen efter torsdagens uafgjorte resultat med Silkeborg.

AGF-spillere røg ud på stribe: Jakob Poulsen giver status

- Jeg synes, han gjorde det, han kan. Han erobrede nogle bolde og satte fart, og han var ok velovervejet i sin boldomgang.

- Han kom ikke frem til så meget, som han nogle gange gør til træning og i U/19-kampe, men det er også sådan, det er at blive matchet på et højere niveau, siger Jakob Poulsen.

Anderledes rolle i dag

Før seneste Superliga-kamp mod Brøndby IF fortalte AGF-cheftræneren om Bogeres første tid i AGF og position i planerne, hvor Janni Serra, Patrick Mortensen og Stefan Tchamche tydeligt er foran den unge angriber fra Uganda i hierarkiet.

Og dagens kamp var i en position, der ikke nødvendigvis blive teenagerens rolle i AGF på sigt.

- James er ikke vant til at spille den position, så det var mest af alt for, at han skulle have nogle minutter med os. Så det var sådan, det var. Jeg synes, at han løser den opgave, han har, godt.

Foto: Frank Cilius/Scanpix 2026

- Han er jo ikke en tier som Kristian Arnstad. Han vil mere være en tier, som 'Steff' har spillet den, hvor man løber lidt mere dybt og kommer lidt mere i feltet, siger Jakob Poulsen.

AGF'erne har god tid til at forberede sig til næste opgave, der i Superligaen mod Viborg søndag i næste uge, når landskampene i de kommende fem døgn er afviklet.

Læs mere om træningskampen mellem AGF og Silkeborg her.

Cooper nedtoner drama: Kulturen er god
Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer